![]() |
Turen startede fra morgenstunden på en dag med overskyet himmel.
Pic Saint Loup ligger ca. 30 km nord for Montpellier. Fra Marseillan har vi en køretur på omkring 80 km.
Når man indtaster destinationerne (Marseillan - Pic Saint Loup) på Google Maps fremkommer, som hurtigste forslag, en rute, som ca. halvdelen af vejen følger A9 (afgiftsmotorvej og stressende af køre på).
Turen er estimeret til 83 km og en varighed på en time og 19 minutter.
Vi fravalgte A9. Vi ville køre på mindre veje og nyde turen uden ....
stress (og eventuelle bilkøer - man ved jo aldrig).
På kortet herunder kan du se området vi var i. A'et viser placeringen af Château de Cazeneuve.
View Larger Map
Desværre kørte vi lidt for langt mod øst (Pézenas - Saint-André-de-Sangonis), så turen blev noget længere og tog derfor også længere tid (det kommer jeg tilbage til). Men turen var virkelig smuk, især tværs gennem landskaberne mellem Saint-André-de-Sangonis og Pic Saint Loup.
Vi nød turen. Landskaberne blev flittigt fotograferet. Her kan du få et indtryk af vores oplevelser.
![]() |
En smuk køretur mellem Marseillan og Pic Saint Loup |
Vi skulle gerne nå Chateau de Cazeneuve inden middag. Planen var nemlig, at besøge yderligere et vindomæne i Pic Saint Loup. Det ville blive lidt hæsblæsende, hvis begge besøg skulle nås efter at franskmændene igen var kommet frem fra deres middags-hi (ved tre-tiden).
![]() |
Mødet med Château de Cazeneuve |
Selvom det er udenfor højsæsonen regnede vi med at kunne få smagsprøver og købe lidt vin med os hjem.
Det første vi ser af Château'et er bygningen til højre. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig om stedet, men det vi kunne se, mindede nu ikke meget om et slot. Det minder mest af alt om en lagerbygning eller noget tilsvarende.
Vi kører lidt længere frem og parkerer foran en port. Det ser ud som om, det er her, man henvender sig.
![]() |
Pladsen foran slottet. Bygningen til højre (delvis skjult træet bag) er den, du kan se, på billedet ovenfor |
![]() |
L'Auberge de Ceder, Château de Cazeneuve |
Tilsyneladende var alt lukket ned for vinteren - eller på grund af renoveringen.
Vi gik tilbage til pladsen, hvor vi havde parkeret.
![]() |
Lige bag ved bygningerne, hvor vi havde parkeret gik der flotte heste. Vi nød synet. |
Til højre for vejen var der en indhegning hvor der gik nogle heste.
Det var flotte heste og et særdeles smukt landskab.
Vi var så småt ved at indstille os på, at det nok ikke skulle være denne gang, vi skulle smage på slottets vin. Men så fik vi øje på en varevogn, som var på vej op mod slottet.
Mon vi alligevel skulle have fornøjelsen at hilse på slottets beboere!?
Varevognen var ganske rigtigt på vej til Château de Cazeneuve, og den kørte ind på pladsen foran bygningerne, hvor den parkerede ved siden af os.
Stor var imidlertid vores overraskelse, da vi kikkede på bilens nummerplader.
De var danske!
De nyankomne var temmelig forbavsede over, at der ikke var nogen, som kunne hjælpe os. Det skyltes, at varevognens fører havde en aftale med Château de Cazeneuve om at skulle komme og hente vin med til Danmark. Aftaletidspunktet var kl. 12.
"Typisk franskmænd" mente føreren. Hvad han helt præcis mente med det, spurgte jeg ikke om, så den sande betydning må være op til ens egne fordomme.
Føreren af varefognen fremdrog en telefon, gik hen til skiltet ved indkørslen, fandt et telefonnummer på skiltet og ringede til sin kontaktperson på Château de Cazeneuve.
Efter telefonsamtalen fik vi at vide, at der i løbet af et kvarters tid, ville komme en person, som kunne betjene os.
Og ganske rigtigt, lidt senere ankom en veloplagt kvinde, som tog os med ind i slottets fantastisk smukke, rustikke vin cave.
![]() |
Château de Cazeneuves cave |
Vi starter med hvidvinen. Det er en fyldig, aromatisk vin med god eftersmag. Vinen er fremstillet af en blanding af fem forskellige vindruer: Roussanne, Grenache, Viognier, Rolle og Muscat.
Efter vinifikationsprocessen lagres hvidvinen på egetræsfade.
Rosévinen smagte jeg ikke, så her må jeg efterlade tavlen blank!
Rødvinene er absolut værd at stifte nærmere bekendtskab med.
Som nævnt frembringes tre forskellige typer (navngivet farverigt):
- Les Calcaires, syrah, grenache, cinsault og carignan.
- Le Roc des Mates, syrah
- Le Sang du Calvaire, mourvèdre
![]() |
Vinen behandles med respekt og serveres med ynde |
- god
- bedre
- bedst
![]() |
Lager på Château de Cazeneuve |
![]() |
Et kik bag bygningerne. Læg mærke til, at der også er en bygning, bag ved grandtræet længst til venstre i billedet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar