Domaine de Mairan, Puisserguier

Besøget på Domaine de Mairan, Puisserguier startede i virkeligheden en aften i vores sommerferie. Vi nød en dejlig middag på en af de bedre franske restauranter i vores ferieby Marseillan. Restauranten ligger i centrum af byen, men kan være lidt vanskelig at få øje på fordi den har gemt sig i et hjørne ved "Marché couvert", den overbyggede historiske markedsbygning, som dominerer pladsen. Restauranten hedder "La Table d'Emelie" og er værd at få øje på og besøge. Hvis man ellers er til fransk mad, er det stedet!

La Table d'Emilie, Marseillan

Nå, vi havde bestilt restaurantens fire retters menu, der ud over forret, mellemret, hovedret og dessert inkluderer to appetizers og ostebord mellem hovedretten og desserten. Det lyder dyrt, men er det ikke efter danske forhold. Middag for to inklusiv apéritif og gode vine koster omkring 700-800 kr.

Selvom man giver sig god tid til at nyde maden er måltidet overdådigt og (næsten) mere end man orker at spise!

Fisk og skaldyr er rigeligt repræsenteret på menukortet og vi havde valgt retter, som hovedsageligt var egnet til at nyde med en god hvidvin. Da vi nåede til osten blev vi imidlertid enige om, at den vidst fortjente et glas rødvin.

Vi bad derfor tjeneren om at finde en god lokal rødvin, som efter hans mening, var velegnet til husets ostebord. Og ja, det var så en Mairan. Den syntes vi faldt i god smag. Vi fik tjeneren til at noteret os navn og adresse samt forklare os, hvordan vi kunne finde vingården, så vi kunne besøge stedet.

Hvis man er på jagt efter gode vinproducenter i et område, er det altid en god ide, at besøge en god restaurant og spørge, hvad restauranten kan anbefale. Det er et godt udgangspunkt.

Puisserguier ligger 15-20 km vest for Béziers. Fra Marseillan har vi ca. 50 km, så det var en overkommelig tur. Vi ankom til Puisserguier sidst på formiddagen: Vi  ville besøge vingården inden middagslukningen lagde stedet øde.

Tjeneren på Table d'Emilie havde ikke givet os en adresse på vingården ud over Puisserguier. Domain de Mairan skulle ligge nogle få kilometer fra byens centrum i østlig retning og vi tænkte, at vi sagtens kunne finde stedet, når først vi var fremme. Men nej, ingen skilte, ingen at spørge. Det var åbenbart ikke et sted, hvor man satsede på forbipasserende.

Vi kørte derfor indtil Puisserguier for at finde nogen, som vi kunne spørge.

"Lo Moulinet" - Moulin à Huile d'Olive

I Puisserguier fandt vi en olivenolie mølle - "Lo Moulinet", Moulin à Huile d'Olive.

Det var ikke noget, som vi vidste før vi så skiltet fra vejen.

Vi stoppede op. Det måtte være et passende sted at spørge om vej til Domaine de Mairan, og så kunne vi jo passende også besøge oliemøllen og se foretagenet.

Stedet virkede mennesketomt. Jeg kiggede ind i fabrikslokalerne. Ingen mennesker at se.  

Gad vist, om butikken er åben. Jo, døren var åben og vi gik ind i butikken. Og her var der rigtig mange spændende ting at studere.

Vi gik lidt rundt og sugede indtrykkene til os. Det er fantastisk, hvad man kan få ud af denne lille olivenfrugt!

Efter vel 5-10 minutter kom mølleren. Vi både smagte på og fik fortalt om oliven og olieproduktion af den entusiastiske indehaver. Der bliver udvundet olie af flere olivensorter. Den sort, som tiltrak størst opmærksomhed, var en sort som hedder "La Lucques". Languedoc skulle ifølge mølleren være det eneste sted i verden, hvor man producerer "La Lucques".

Efter behørig opmærksomhed til stedet, produkterne i butikken og med et par indkøbte flasker i tasken fremlagde vi vores egentlige ærinde. Det viste sig, at mølleren ikke anede hvor Domaine de Mairan skulle findes. Ups, tænkte vi; er vi gået helt galt i byen ? - Eller er stedet ikke engang kendt i sin hjemby.

Mølleren slog op i forskellige vinguides, som han havde liggende i butikken men nej - ingen resultat. Sidste mulighed var den lokale telefonbog og her var der gevinst. På eget initiativ tog mølleren telefon og ringede til vingården. Jo, det var rigtig nok - Domaine de Mairan var i den anden ende af røret. Og nej de tog ikke imod turister og havde ikke noget dørsalg.

Hvad der helt præcist herefter blev drøftet, er jeg ikke i stand til at gengive, men da mølleren havde lagt røret på, havde han formået at lave en aftale. Eftersom vi var kørt hele 2000 km fra Danmark for at besøge Domaine de Mairan, måtte vi gerne komme forbi.

På vej til Domaine de Mairan

Møllerens beskrivelse af vejen til vingården hjalp os. Efter nogle få km dukkede vingården op i horisonten. Det viste sig faktisk at vi næsten havde været der om formiddagen, men vi havde ikke være tilstrækkeligt sikre i vores sag til, at vi ville trænge ind i den anonyme private sfære.

Det sidste stykke vej til vingården var en slags markvej, og indkørslen til gårdspladsen gik hen over et vandløb uden bro!

Ganske vist var det ikke en dyb fossende flod - men alligevel!!

Denne gang var vi sikre i vores sag, tog mod til os, kørte igennem "floden" og ind på vingårdens gårdsplads.

Indkørsel til Domaine de Mairan

På billedet til venstre ses indkørsel og til venstre for indkørslen ses vingårdens hovedbygning. Gårdspladsen ligger bag porten og er omgivet af produktions- lager- og ekspeditionsbygninger (til højre uden for billedet). 

Det første vi mødte på gårdspladsen var en stor gøende hund. Ingen af os er særlig trygge ved fremmede hunde. Tidligere erfaringer med fremmede hunde har ikke altid være positive. 

Vi tog imidlertid mod til os og stod ud af bilen. Hunden viste sig at være fredelig. 

Lidt efter kom en ældre dame fra hovedbygningen os i møde. Hun vidste jo qua møllerens tidligere opkald, at vi ville komme, og hun var overstrømmende venlig i sin velkomst. 

Vingården var tilsyneladende et familieforetagende, og vi blev betjent af den kvindelige part af ældste generation - en rar, imødekommende og venlig ældre bedstemor! 

Vi blev ledt over i et lokale, som lignede et kombineret pakke- og ekspeditionslokale. Vi fik forklaret lidt om stedet og vinene. På et tidspunkt blev vi også spurgt, om vi ville smage på vingårdens produkter. Det ville vi naturligvis gerne!

Stue hvor vi smagte på vinen.

Vores forventning var, at der nu ville blive stillet glas og vin frem på stedet - men nej! Vi blev ledt med over gårdspladsen og inviteret ind i hovedbygningen - i øvrigt sammen med hunden og en kat, der ventede på os i køkkenet, opholdsrummet, dagligstuen eller hvad rummet nu blev brugt til.

Midt i rummet stod et stort bord. Den ældre dame stillede tre glas frem og hentede nogle flasker med vingårdens forskellige vine - alle Vin de Pays d'Oc.

1. Hvidvin: Chardonnay "Les Hauts de Mairan"
2. Hvidvin: Chardonnay "Classique"
3. Rosé: Grenache og Merlot
4. Rødvin: Cabernet Sauvignon
5. Rødvin: Cabernet Franc
6. Rødvin: Merlot

Vinsmagningen gav associationer til et ritual. Den ældre dame inspicerede omhyggeligt glassene.  Trak forsigtigt proppen af flasken. Skænkede lidt op i det ene glas. Konstaterede ved selvsyn, lugt og smag at vinen var ok. Nikkede og hældte en lille smagsprøve op i de to andre glas, og bød os hver et.

Ritualet gentog sig for hver vin, vi skulle smage.

Hvidvinene er fortræffelige. Vi syntes bedst om "Classique". Rosévinen virker sprød og sart og er meget lys i farven. Af rødvinene synes vi bedst om Cabernet Sauvignon.

Virkelig gode vine og prisen er overkommelig. Vi blev enige om, at Mairans vin skulle repræsenteres rigeligt i årets sommerferieindkøb, så vi bestilte nogle kasser med hver seks flasker vin.

Så opstod der et uforudset problem. Vi havde ikke medbragt tilstrækkelige kontanter og Mairan tog ikke imod Mastercard! Det mente damen nu ikke kunne være det store problem. I Puisserguier ligger en bank med en hæveautomat.

Haven - Domain de Mairan

Mens jeg kørte tilbage til Puisserguier blev min kone tilbage på vingården. Det gav en ekstra oplevelse.

Selvom kommunikation blev besværliggjort af manglende sprogkundskaber fandt den ældre dame ret hurtigt ud af, at min kone er glad for haver og havens planter.

Tiden blev derfor brugt til en rundvisning i vingårdens smukke have, hvor der var masser af planter at studere. Læg mærke til den lange række af potter på muren til venstre.

Mairans ældre dame

En enkelt af planterne må have tiltrukket min kones særlige opmærksomhed, for pludselig tog den ældre dame en urtepotte, trak planten op af potten, rystede rødderne fri af jord og rakte planten frem mod min kone. Den skulle hun have med sig hjem til Danmark, mente den ældre dame.

Alt dette skete mens jeg var inde i byen for at hente kontanter.

Jeg nåede tilbage, vi fik betalt og læsset vinen i bilen og var klar til at drage videre.

En rigtig god oplevelse rigere og lidt vin i bagagerummet til den lange vinter i Danmark.

Det kan bestemt anbefales, at besøge Domaine de Mairan.

Om det er nødvendigt, at advisere sin ankomst, som vi - uden at have tænkt i disse baner - gjorde, ved jeg ikke.

Måske vil det være en god ide!

Det ville være lidt ærgerligt at køre mange kilometer for at opleve stedet uden at få adgang til vinene og atmosfæren på vingården.