Vi
besøgte Château de Cazeneuve udenfor sæsonen. Vi havde holdt
nytårsaften i Marseillan sammen med vores venner. Vi var blevet
enige om at lave en udflugt til Pic Saint Loup en af dagene efter
nytår.
"Teknisk set er Pic Saint Loup "bare" en almindelig cru under Coteaux du Languedoc, som der er så mange andre af. Men reelt er Pic Saint Loup det mest strømlinede og fremadstormende område i hele Languedoc-Roussillon. Det er her man, stort set, har gjort sig fri af fortiden (underforstået Carignan'en) og det er her, der er kortest vej imellem stjerneproducenterne."
...citat "Vinene fra Languedoc-Roussillon" af Morten Bring Iwersen og Søren Juhl.
Med en sådan karakteristik af appellationen kunne det vel ikke gå helt galt. Vi glædede os i al fald til at komme frem og se på herlighederne.
Turen startede fra morgenstunden på en dag med overskyet himmel.
Pic
Saint Loup ligger ca. 30 km nord for Montpellier. Fra Marseillan har
vi en køretur på omkring 80 km.
Når man indtaster destinationerne
(Marseillan - Pic Saint Loup) på Google Maps fremkommer, som
hurtigste forslag, en rute, som ca. halvdelen af vejen følger A9
(afgiftsmotorvej og stressende af køre på).
Turen er estimeret
til 83 km og en varighed på en time og 19 minutter.
Vi
fravalgte A9. Vi ville køre på mindre veje og nyde turen uden ....