Fortæl om dine vinoplevelser.


Velkomst

Jeg holder af, at besøge vingårde og -slotte. Om franske vine og specifikt området Languedoc er mine erfaringer og viden størst. Her er jeg kommet i mange år og har besøgt flere steder. Det vil jeg berette om.

Lige nu håber jeg på, at du sender en mail til mig, så vi kan blive mange, der bidrager til bloggen.

Når jeg skal rangordne vine efter min smag, kommer franske vine ind på en klar førsteplads. Blandt franske vine kan du virkelig finde enestående vine med sjæl! Jeg er klar over, at jeg måske bliver udfordret på en så markant udmelding. Det vil jeg glæde mig til! Heldigvis er smag forskellig.

Giv dine oplevelser og viden om vine videre. Send en mail til elisanderk@gmail.com, så bliver du tildelt de fornødne rettigheder.


Welcome

Purpos is to accumulate experience and knowledge abount wine. The blog is open for authors who would like to share their wine experiences, inspire blog readers and even be inspired. Blog posts in English are welcome – send an email to elisanderk@gmail.com and get authorized.

torsdag den 27. september 2012

Château de Cazeneuve


Vi besøgte Château de Cazeneuve udenfor sæsonen. Vi havde holdt nytårsaften i Marseillan sammen med vores venner. Vi var blevet enige om at lave en udflugt til Pic Saint Loup en af dagene efter nytår. 

"Teknisk set er Pic Saint Loup "bare" en almindelig cru under Coteaux du Languedoc, som der er så mange andre af. Men reelt er Pic Saint Loup det mest strømlinede og fremadstormende område i hele Languedoc-Roussillon. Det er her man, stort set, har gjort sig fri af fortiden (underforstået Carignan'en) og det er her, der er kortest vej imellem stjerneproducenterne.
...citat "Vinene fra Languedoc-Roussillon" af Morten Bring Iwersen og Søren Juhl.

Med en sådan karakteristik af appellationen kunne det vel ikke gå helt galt. Vi glædede os i al fald til at komme frem og se på herlighederne. 

Turen startede fra morgenstunden på en dag med overskyet himmel.   

Pic Saint Loup ligger ca. 30 km nord for Montpellier. Fra Marseillan har vi en køretur på omkring 80 km. 

Når man indtaster destinationerne (Marseillan - Pic Saint Loup)  på Google Maps fremkommer, som hurtigste forslag, en rute, som ca. halvdelen af vejen følger A9 (afgiftsmotorvej og stressende af køre på). 

Turen er estimeret til 83 km og en varighed på en time og 19 minutter. 

Vi fravalgte A9. Vi ville køre på mindre veje og nyde turen uden ....

mandag den 12. december 2011

Domaine de Mairan, Puisserguier

Besøget på Domaine de Mairan, Puisserguier startede i virkeligheden en aften i vores sommerferie. Vi nød en dejlig middag på en af de bedre franske restauranter i vores ferieby Marseillan. Restauranten ligger i centrum af byen, men kan være lidt vanskelig at få øje på fordi den har gemt sig i et hjørne ved "Marché couvert", den overbyggede historiske markedsbygning, som dominerer pladsen. Restauranten hedder "La Table d'Emelie" og er værd at få øje på og besøge. Hvis man ellers er til fransk mad, er det stedet!

La Table d'Emilie, Marseillan
Nå, vi havde bestilt restaurantens fire retters menu, der ud over forret, mellemret, hovedret og dessert inkluderer to appetizers og ostebord mellem hovedretten og desserten. Det lyder dyrt, men er det ikke efter danske forhold. Middag for to inklusiv apéritif og gode vine koster omkring 700-800 kr.

Selvom man giver sig god tid til at nyde maden er måltidet overdådigt og (næsten) mere end man orker at spise!

Fisk og skaldyr er rigeligt repræsenteret på menukortet og vi havde valgt retter, som hovedsageligt var egnet til at nyde med en god hvidvin. Da vi nåede til osten blev vi imidlertid enige om, at den vidst fortjente et glas rødvin.

Vi bad derfor tjeneren om at finde en god lokal rødvin, som efter hans mening, var velegnet til husets ostebord. Og ja, det var så en Mairan. Den syntes vi faldt i god smag. Vi fik tjeneren til at noteret os navn og adresse samt forklare os, hvordan vi kunne finde vingården, så vi kunne besøge stedet.

fredag den 2. december 2011

Château de la Negly

Vi er i området mellem Béziers og Narbone på grænsen mellem departementerne Hérault og Aude. Vi har besluttet os for at besøgte Château de la Negly en varm sommerdag i vores ferie. Jeg havde hørt om slottet og deres topvin "Clos des Truffiere" og jeg var opsat på at besøge stedet for at opleve, om det kunne passe, at vinen smagte så fantastisk, som jeg var blevet fortalt.

Vi kørte fra Marseillan efter et sent morgenmåltid. Turen fra Marseillan til Château de la Negly er omkring 50 km. Vi havde besluttet os for, at vi ville nå Fleury til omkring frokost. Vi ville se os lidt omkring, inden vi om eftermiddagen ville besøge vinslottet.

På vej til Fleury
Turen går gennem smukke områder langs med Middelhavet. Det kan anbefales at vælge de små charmerende veje væk fra den stressende motorvej.

Vi ankom til Fleury klokken lidt over 12. 
Ligesom i alle øvrige mindre byer i området er der meget stille omkring frokosttid. Hele byens befolkning er gået på frokostcafé eller på anden vis trukket sig tilbage i skyggen. 

Vi spadserede lidt rundt i byen, nød stilheden og den charmerende landsby.